[7. April 2004]


Hacking

"Hacking er et udtryk for legesyg begavelse, at udforske grænserne for det mulige. Man kan være hacker i forskellige former for medier - computere er bare et af dem." - Richard Stallman, Free Software Foundation.

Sebastian Campion har kurateret en række film om hacking, som bliver vist i Cinemateket i København i april. Her fortæller han om genren. I alt vises 11 film, der på forskellig vis omhandler hacker-variationer såsom; klassisk hacking, cracking, phreaking, culture jamming samt hacktivism.

Hacking: Cinemateket-Det Danske Filminstitut, april 2004.
Freedom Downtime (Emmanuel Goldstein)
The Secret History of Hacking (Ralph Lee)
Bringing IT ALL to YOU! NEW UPDATED VERSION! (®TMark)
The Horribly Stupid Stunt (The Yes Men)
CultureJam: Hijacking Commercial Culture (Jill Sharpe)
The Hacktivists (Ian Walker)
Revolution OS (J.S. Moore)
Video hacking (Manuel Saiz)
Disinformation (Joshua Backer)
Unauthorized Access (Annaliza Savage)
Nothing so Strange (Brian Flemming)

Inden der var noget, der hed personlige computere, internet og cyberspace, var hacking et begreb som studerende ved MIT allerede i 50'erne adopterede som betegnelse for en usædvanlig løsning af et teknisk problem eller blot om en særlig raffineret narrestreg.
Hacking var en slags intellektuel fritidssport med særlige etiske spilleregler, der tillod de studerende at udforske institutionelle og teknologiske grænser, og et af hacker-historiens afgørende øjeblikke fandt sted i 1961, da MIT fik foræret en computer som de færreste så det kreative potentiale i, men som en gruppe hackere udforskede med stor begejstring - året efter kunne én af dem præsentere 'Spacewar', verdens første computerspil, der efterfølgende kom til at symbolisere hackernes specielle arbejdsform.

Venstre: PDP-1 var en gave til MIT og selvom computeren var stor og klodset og havde en detailpris på omkring $120.000 blev den betragtet som både kompakt og billig (http://www.wheels.org/spacewar/joystick_nation.html). Højre: Spacewar, verdens første video og computerspil, hacket på en PDP-1 i 1961 (http://www.wheels.org/spacewar/).

Venstre: Bingo hack udviklet af MIT studerende i anledning af et gæste-foredrag af Al Gore udviklede et bingo hack (http://hacks.mit.edu/Hacks/by_year/1996/gore/). Højre: Under en fodboldkamp mellem Yale og Harvard i 1982 voksede en vejrballon med påskriften 'MIT' pludseligt op af fodboldbanen, hvorefter den eksploderede i en sky af talkum.

For at noget kunne kvalificere sig som et hack, skulle bedriften både være innovativ, stilfuld og samtidigt skulle alle informationer og opdagelser være frit tilgængelige så, at andre kunne forbedre eventuelle fejl eller mangler. Hackerne var anti-autoritære per instinkt og promoverede decentralisering, fordi hierakiske og bureaukratiske systemer var for uorganiske og stod i vejen for fornyelse. De skilte ting ad, undersøgte dem og samlede dem på en ny måde, og det var denne arbejdsform og kollektive 'open source' etik, der bredte sig og startede den såkaldte computer revolution i 70'erne.

Revolutionen tog form i Californien i miljøet omkring 'Homebrew Computer Club', hvor medlemmerne mødtes for, at udveksle hacks, idéer og elektroniske komponenter. På daværende tidspunkt var computere primært forbeholdt hobbyister samt research institutioner og virksomheder som HP og IBM, men hackeren Steve Wozniak og visonæren Steve Jobs besluttede i fællesskab at designe en computer der var beregnet til helt almindelige mennesker og ikke blot forbeholdt de få eksperter. Computeren kaldte de for Apple, og konceptet blev en succes, der kickstartede det private bruger marked og dermed pc-industrien.


Steve Wozniaks første eksperiment Apple I fra 1976, efterfulgt året efter af Apple II. Wozniak var Apple's ingeniør, mens Steve Jobs var manden med visionerne. http://www.atariarchives.org/deli/homebrew_and_how_the_apple.php

Venstre: Blue Box - en elektronisk dims der kunne anvendes til at foretage gratis opkald, også kaldet phreaking (http://www.telephonetribute.com/phonephreaking.html). Højre: Matthew Broderick i War Games som den unge computerhacker, der er lige ved at starte en global atomkrig hjemme fra sit værelse.

I kontrast til 70'ernes hardware-hackere, der i bogstaveligste forstand måtte bygge deres egne computere, udklækkede 80'erne en ny og ung generation af hackere, der voksede op med PC'ere på værelserne og som var fascineret af helt nye teknologier såsom computernetværk og sikkerhedssystemer. Hackernes dårlige ry opstod så småt i 70'erne, da de såkaldte phreaks (telefonhackere) udnyttede telefonselskabernes primitive teknologier til at manipulere med linierne, men det var filmen War Games der i 1983 grundlagde myten om hackeren som en ansvarsløs whiz-kid der udelukkende bruger sine evner til at cracke passwords og så let som ingenting kan starte 3. verdenskrig over en telefonlinie.

Siden War Games har den almene uvidenhed og angst overfor de nye teknologier givet de ligeså uvidende medier og myndigheder mulighed for at forme opfattelsen af hackerne som en kollektiv gruppe af vandaler der udelukkende anvender deres evner destruktivt. Omvendt, har Hollywood spillet på den samme angst og romantiseret hackerens rebelske og anti-autoritære natur (eks. Hackers og The Matrix) og denne kontrast mellem frygt og fascination har skabt et nærmest skizofrent sort/hvidt billede af hackerne som enten helte eller skurke.

Venstre: Skizofren hackerportrættering: Virkelighedens hacker Kevin Mitnick var fængslet i 4 år uden retssag. hvoraf de 8 blev afsonet i isolation, fordi politiet troede at han ved at fløjte i en telefon kunne aktivere computere udenfor fængslets mure (http://en.wikipedia.org/wiki/Kevin_Mitnick). Højre: I Hollywood har hackeren gennemgået en transformation fra teenage computernørd i Wargames til tjekked frihedskæmper i The Matrix.

Sandheden er, at der er vanskeligt at gruppere hackerne, fordi de ikke nødvendigvis deler de samme værdier. De tidlige hackere var koncentreret omkring selve teknologierne, men den gradvise opblødning af teknologiske, økonomiske og politiske grænser afspejles også i hackernes metoder og motiver og har derfor gjort billedet mere komplekst og nuanceret. Oplødningen har blandt andet affødt betegnelsen 'Hacktivism' der er en fusion af hack og activism og som anvendes som en generel betegnelse for hacks der er rettet imod korporativ og politisk undertrykkelse. Det måske bedste kendte eksempel på Hacktivism er 'toywar' sagaen hvor legetøjsgiganten eToys lagde sag an mod kunstkollektivet etoy i forsøget på at tiltvinge sig retten til deres domæne navn. Som modreaktion organiserede den anti-kapitalistiske gruppe ®TMark en massiv elektronisk ulydigheds kampagne der blandt andet blokkerede eToys internet handel og tvang dem til at trække sagsanlægget tilbage. Sagaen illustrerer hvordan internettet - der i høj grad blev udviklet af hackere - er blevet kommercialiseret, men også hvordan korporativ aggressivitet kan give bagslag overfor organiseret aktivisme når modreaktionen rammer med kollektiv og strategisk præcision.

Betegnelsen Culture Jamming, der stammer fra 80e'rne, anvendes ligeledes om anti-korporative former for hacking, men i modsætning til Hacktvism er Culture Jamming i større grad forbundet med performance-agtige hacks der ikke nødvendigvis er betinget af teknologisk ekspertise, men derimod evnen til at afkode og omkode immaterielle systemer såsom brands, copyrights og korporativ retorik. Metoderne anvendes blandt andet af den anti-kapitalistiske duo The Yes Men der er affilieret med førnævnte ®TMark. Igennem websiten Gatt.org har The Yes Men formået at udgive sig som WTO repræsentanter og på den måde tilranet sig taletid i medier og ved konferencer, hvor de har præsenteret absurde idéer til et publikum der tror de lytter til WTO. The Yes Men udfører hvad de selv kalder "identity corrections', hvilket er en teknik der også spores i kunstgruppen 0100101110101101.orgs monumentale kultur-hack 'Nikeground' der illuderede et kommercielt hijack af Wiens historiske Karlsplatz - en performance der udfordrede wienernes årvågenhed samt Nikes advokater.

Venstre: The Yes Men forklæder sig som WTO. (http://theyesmen.org/hijinks/wto.shtml) Højre: 0100101110101101.org hijacker Nikes brand (http://www.0100101110101101.org/home/nikeground/intro.html).


Venstre: Richard Stallman, Free Software Foundation, af nogle kaldet den sidste 'ægte hacker'( http://www.gnu.org/fsf/fsf.html). Højre: Pro-Choice demonstranter. Begge billeder er fra filmen Revolution OS (http://www.revolution-os.com)

Selvom Hacktivism og Culture Jamming associeres med politisk bevidste former for hacking, så er netværksamfundets systemer generelt blevet så indviklede at det er vanskeligt, at hacke noget uden at det automatisk har politisk-økonomiske implikationer. Eksempelvis blev hackeren af det populære musik software-program Napster trukket i retten af den samlede musikindustri, og operativsystemet Linux og Open Source bevægelsen beskyldes af Microsoft for at være et kommunistisk plot!

I kontrast til de ofte endimensionelle hacker-portrætteringer viser Cinemateket i april måned en serie af dokumentariske film der belyser forskelle og ligheder mellem teknologiske, ideologiske og konceptuelle former for hacking. Programmet er bundet sammen af den idé, at hacking måske bedst kan opfattes som en form for dynamisk kritik og udvikling af de kulturelle systemer der infiltrerer vores hverdag, hvad enten de er teknologiske, økonomiske eller politiske.

Mere:
Toywar: http://toywar.etoy.com
The Yes Men: http://theyesmen.org
®TMark: http://www.rtmark.com
Nikeground: http://www.nikeground.com
Homebrew Computer Club: http://en.wikipedia.org/wiki/Homebrew_Computer_Club

Hacker-manifester
Macenzie Wark: http://subsol.c3.hu/subsol_2/contributors0/warktext.html
The Mentor: http://www.mala.bc.ca/~soules/media112/hacker.htm.
MIT hacker-etik: http://hacks.mit.edu/Hacks/misc/ethics.html

Begreber
Culture Jamming: http://www.sniggle.net/Manifesti/notes.php
Hacktivism: http://thehacktivist.com/hacktivism.php
Hacktivismo: http://www.hacktivismo.com/news/modules.php?op=modload&name=FAQ&file=
index&myfaq=yes&id_cat=1&categories=The+Hacktivismo+FAQ
Hacking:http://en.wikipedia.org/wiki/Hacker

Litteratur
Hackers: Heroes of the Computer Revolution (Steven Levy)
Nightwork: A history of Hacks and Pranks at MIT (T.F. Peterson)
Hacker Culture (Douglas Thomas)
Hackers: Crime in The Digital Sublime (Paul A. Taylor)
The Hacker Ethic and the spirit of information age (Pekka Himanen)