[November 2004]


Venstre: Alex Galloway, Mark Tribe og Martin Wattenberg lancerede i 1999 det alternative interface 'Starry Night'. http://rhizome.org/starrynight/. Værket er ikke fuldt funktionelt i skrivende stund. Højre: Lise Autogena og Joshua Portway: 'Black Shoals Stock Market Planetarium' (2001), en visualisering af international aktiehandel. Dokumentation her: http://www.blackshoals.net.

artificial.dk & Reflexioner præsenterer: Netstjerner

Digitale stjernehimler
Digitale kunstnere har påfaldende ofte benyttet sig af stjerner som æstetiske elementer i deres værker. Måske på grund af mulige paralleller til det globale netværks tilsyneladende uendelige udstrækning og myriaderne af knudepunkter. Måske fordi det moderne menneskes opfattelse af stjernerne er uløseligt koblet til den teknologi, der gør det muligt for os at observere dem på tæt hold og måske en dag nå dem. Stjernerne har i hvert fald vist sig at være kunstnerisk interessante på grund af deres særlige æstetiske og symbolske karakteristika, og fordi stjernehimlen giver betragteren mulighed for at lade sig opsluge i et meditativt rum uden centrum og fokus.

Kunst der tager livtag med de digitale teknologier
I takt med internettets opkomst og udbredelse opstod der midt i halvfemserne en række forskellige kunstformer, der har fået betegnelsen netkunst. Netkunst dækker over en række genrer inden for den digitale kunst, der helt overordnet set er kendetegnet ved at være tilgængelige via nettet – nogle værker skal decideret opleves online. Netkunst kan til tider være lidt teknisk og svært tilgængelig, andre gange mere konceptuel og nogle gange ganske ligetil. Men i langt de fleste tilfælde er netkunsten en spændende og underholdende ny kunstform, der tager livtag med et medie og en teknologi, som de fleste af os har meget tæt på til hverdag.

Prøvesmag fire værker på en måned
I anledning af Reflexioners temanummer om stjerner har artificial.dk udvalgt en række netkunstværker, der alle berører stjerner på væsensforskellige måder. Vi håber at kunne henlede opmærksomheden på et særligt aspekt i den digitale kunst som helhed og skærpe læserens blik for de digitale stjernehimler. Det drejer sig om links til originale værker i deres egen ret.

Hver torsdag i november (4., 11., 18. og 25. november) vil artificial.dk anbefale et stjerneværk og lægge en kort beskrivelse her på siden. Er man tilmeldt Reflexioners nyhedsbrev, får man anbefalingerne til stjerneværkerne direkte i indbakken. Meld dig til på: www.reflexioner.org

Værk 1: House of Love
http://www.houseoflove.dk

Stjerner kan som fjerne omdrejningspunkter for drømme og håb bringe længslen frem i selv den hårdeste. Ligesom historien om 'star-crossed lovers', Romeo og Julie, glimter stjernerne ofte på himlen i fortællinger om romantisk kærlighed. I web-projektet 'House of Love' benyttes stjernehimlen til at sammenknytte en storstilet undersøgelse af den romantiske kærligheds status omkring årtusindskiftet. Hvert element kan vælges på stjernehimlen, der kun er én af de mange adgange til det omfattende materiale. House of Love har fra 1999 blandt andet eksisteret som installationer og plakatkampagner fra café Krasnapolsky og busserne i København til Rogaland Kunstmuseum og billboards i Stavanger. Den virtuelle version af projektet dokumenterer de fysiske udstillinger, men har samtidig nerve og stemning nok til at være et digitalt værk i sig selv.

House of Love er lavet af den danske kunstner Lisa Rosenmeier. Du kan se flere værker her: http://www.artofheart.dk/rosenmeier

Værk 2: Copernica
http://www.hq.nasa.gov/copernica/index.html
Klik på det første link: 'launch 'Copernica'.



Lige siden netkunsten opstod i midten af halvfemserne, har netkunstnerne arbejdet hårdt på at distancere sig fra den kunst, der eksisterer i et fysisk rum. Også selv om - eller måske især når – den blev vist på nettet i form af fx indskannede malerier. Man var i færd med at udvikle en særlig digital og internetfunderet kunst, og det medførte altså en distancering til 'kunst repræsenteret på nettet'. Copernica er et eksempel på, at man er kommet videre, og at netkunst sagtens kan tale sammen med digitale repræsentationer af helt almindelige malerier.

Det reelle digitale værk fremstår som et poetisk interface til NASA's (det amerikanske rumfartsvæsen: National Aeronautics and Space Administration) store samling af rumfartsrelaterede værker. Databasen er repræsenteret som en stjernehimmel, hvor hver enkelt stjerne repræsenterer et værk fra NASA's arkiv. Alt efter behov kan du inddele stjernerne i en række mindre himler efter kunstnere, emner eller titler. Eller selv lave din helt egen inddeling. Og hele tiden lyser den sidste stjerne, du har besøgt op, så du aldrig bliver helt væk ...

Copernica er lavet af den amerikanske kunstner og matematiker Martin Wattenberg i samarbejde med kunstorganisationen Rhizome.org. Se flere af Wattenbergs værker her: http://www.bewitched.com/art.html.

Værk 3: Valence
http://acg.media.mit.edu/people/fry/valence/
Klik på 'online version' i tekstens tredje afsnit.

Valence er som udgangspunkt ikke lavet som et kunstværk men et dynamisk stykke software, som gør det muligt at sammenligne og visualisere enorme mængder af levende data. Det er fremstillet af Benjamin Fry i forbindelse med hans universitetsafhandling fra MIT. Siden er det lavet i en række versioner og er blevet udstillet en masse, bl.a. som en del af Whitney-biennalen i 2002.

Der findes flere versioner, hvis fællestræk er, at de producerer 3d-repræsentationer med stærke lighedstræk med rumlige stjernehimler. Mens man kigger med, vokser den komplekse tegning frem, som man ved hjælp af musen kan se fra alle vinkler. Den version, man kan opleve på nettet, gennemlæser Mark Twains bog 'The Innocents Abroad' og kortlægger ordenes relationer i en rumlig repræsentation. Selv mener Fry ikke, at eksemplet med Twains bog er særlig godt, fordi det strengt taget ikke er brugbart. Visionen med Valence er netop dens potentielle funktion i analysen og visualiseringen af fx DNA-data eller internettrafik. Men fascinerende er det. Og æstetikken taler for sig selv - den lægger sit tæt op af rummet med galakser, løbebaner og … stjerner.

Valence har i øvrigt også stjernerelevans på et andet plan: Værket havde en mindre science fiction-rolle i en scene i filmen Minority Report … Se mere her: http://acg.media.mit.edu/people/fry/valence/minorityreport/.
Se flere værker af Benjamin Fry her: http://acg.media.mit.edu/people/fry/.

Værk 4: Samorost
http://nlp.fi.muni.cz/~xsvobod4/amanita/samorost/intro.html

Stjernerne har i årtier blinket med på alverdens computerskærme, hvilket især er på grund af science fiction-genrens særlige digitale udtryk i computerspillet. Generationer af teenagere har begivet sig ud i rummet for at bekæmpe horder af digitale væsener og sikre jordens overlevelse.

Samorost starter sandt nok med, at vores hovedperson opdager, at hans egen lille klode er i fare for at kollidere med en fremmed planet. Der er ikke andet at gøre end at gribe rumskibet og tage af sted. Som spiller opdager man dog hurtigt, at endemålet med spillet mest er en undskyldning for en fantastisk rejse gennem en stribe syrede scenarier. Syngende geder, farlige myreslugere og frustrerede egern er bare nogle af de skabninger, som du konfronteres med på vej henover planeten. Spillet henter tilsyneladende lige dele inspiration fra henholdsvis den østeuropæiske tegnefilmstradition, Alice i eventyrland, Den lille prins og ifølge en af skaberne: psykedeliske svampe.

Samorost er lavet af tjekkerne Jakub Dvorsky (også kendt som Amanita) & Tomas Dvorak og har vundet flere priser.

Click here if you'd rather read this in English.